Metode & kilder
Sådan læser, viser og logger Aktieterminalen data, og hvor tallene kommer fra.
Kildens tal, ikke vores
Serier vises som kilden publicerer dem, i kildens egen enhed. Alt der er en transformation af det publicerede, bærer en synlig »afledt«-markering. Dansk inflation og ledighed serveres som Danmarks Statistik publicerer dem, ikke som internationale harmoniseringer.
Ingen fremskrivninger
Alle læsninger er deskriptive: niveau, ændring, retning, tilstand. Der er ingen prognoser, ingen kursmål og ingen anbefalinger, hverken personlige eller generelle. Det daglige brief genfortæller udelukkende dagens verificerede snapshot og valideres mekanisk mod det, tal for tal, før udgivelse; kan det ikke valideres, serveres en deterministisk genfortælling uden AI, tydeligt mærket.
Track record: efterprøv os
Hver serveret læsning logges i en offentlig, append-only journal med SHA-256-hash pr. linje. Intet omskrives i stilhed, heller ikke de læsninger, der rammer skævt. Verificér selv.
Journal-repoet hedder fortsat kargo1501/makro-os-track-record: det er fra før navneskiftet til Aktieterminalen, og navnet beholdes, fordi en omdøbt journal ville bryde den ubrudte sporbarhed.
Kilder og licenser
- Danmarks Statistik, Statistikbanken (forbrugerprisindekset): fri anvendelse, også kommerciel, med kildeangivelse (CC BY 4.0).
- Danmarks Nationalbank, tabeller i Statistikbanken (DNRENTD, DNRNURI, DNRUIPI): vilkårene for Nationalbankens tabeller er ikke afklaret, så tallene vises ikke, før de er.
Vi henter hver serie hos dens oprindelige udgiver.
Ærlige tomme tilstande
Mangler et datagrundlag, siger siden det direkte; der efterfyldes aldrig, og der regenereres aldrig noget pr. besøg: alle flader er præ-byggede artefakter fra den daglige datakørsel, og hver flise bærer sin egen »pr. dato«-markering.